Hotelreservation  fra   n° nætter 

Torbole sul Garda - Kultur

Nago

Man bør helt sikkert besøge de østrig-ungarnske fæstninger, der nu huser det komunale museum. Borgen Castel Penede er i øjeblikket ved at blive restaureret. Den var i årevis, på grund af sin strategiske beliggenhed med udsigt over søen, et stridsemne i krigene mellem Guelfere og Ghibellinere. Istidens gletchere har også efterladt sig tydelige spor i form af de helt glatte klipper, som kaldes Marmitte dei Giganti. Kirken S. Vigilio fik sin nuværende udformning i slutningen af det 17. århundrede, men er allerede nævnt i et dokument fra 1200-tallet.

Torbole

Den højtliggende kirke S. Andrea er opkaldt efter fiskernes skytshelgen. Den er nævnt første gang i et dokument fra 1175, men blev senere renoveret i barok stil. Langs den vej som Venetianerne tilbagelagde i 1439, er der en flot panoramaudsigt over søen. I en hundredeårig olivenlund ligger den lille dal S. Lucia. Flere malere og digtere har gjort ophold i Torbole sul Garda, blandt andre Wolfgang Goethe, der mindes med en bronzeplade på Piazza Vittorio Veneto samt en indskrift på fontænen ved Casa Alberti. Hans Lietzmann har også sat sig spor i form af freskomalerier på Casa Beust, som forestiller S. Antonio, der taler til fiskene. Museumselskere kan tage tage til Rovereto (20 km), hvor man finder Museo di Arte Contemporanea Mart (Museum for Samtidskunst) eller begive sig ud på en lidt længere tur til Museo del Buonconsiglio i Trento (45 km). På en af molerne i Torbole del Garda finder man toldbygningen Casa del Dazio i venetiansk stil, hvorfra man blandt andet kontrollerede handelsruterne.

Din ferie ved Gardasøen